Historie

Ukulelens historie begynder så vidt man ved i 1879, hvor en håndværker og instrumentmager ved navn Manuel Nunes ankom til Hawaii på et skib (Ravenscrag) sammen med 350 andre immigranter fra Portugal. En af passagerne João Gomes havde sin braguinho (som er det Portugiske navn for ukulele) med sig. Han kunne dog ikke spille på den, så han lånte den til João Fernandes, som også var passager og som kom fra Madeira. Disse tre har fået æren for at opfinde og udvikle ukulelen, som vi kender den.
Indbyggerne på Hawaii var imponerede af den vidunderlige musik, og også af den hastighed, som musikernes fingre fløj hen over strengene. Det fortælles, at det var fingrespillet der bevirkede at indbyggerne begyndte at kalde instrumentet ”Ukulele”, som betyder noget i retning af ”Hoppende lopper” (på engelsk: Jumping Fleas).

Uanset om dette er den fulde sandhed om ukulelens tilblivelse eller ej, blev ukulelen det mest populære instrument på Hawaii. Kongelige personer som Kong Kalakaua, Dronning Emma og Dronning Lili'uokalani spillede på ukulele, hvilket sikkert også betød at instrumentet blev endnu mere kendt og berømmet. Alle indbyggere på Hawaii der lærte instrumentet at kende elskede det, uanset om man var fisker eller konge eller dronning.

Det var omkring 1915 at ukulelens popularitet kom til resten af USA. Det begyndte i San Francisco og spredte sig gennem landet, hvilke betød at efterspørgslen øgedes kraftigt. Snart blev instrumentet også kendt i England. Kun Manuel Nunes havde fortsat med at lave ukuleler og i 1910 kunne han ikke efterkomme alle de indløbne ordre. Han fik en lærling en ung mand ved navn Kaialiilii Kamaka. I 1916 startede Kamaka sin egen ukulele- og guitarbyggeri i Honolulu. Selvom der var konkurrenter var der rigelig med forretning for ukulelens popularitet spredte sig, og ordrerne strømmede ind. Kamaka videreudviklede instrumentet med forskellige træsorter og faconer (se under Typer), og hans sønner og sønnesønner har fortsat traditionen og Kamaka ukuleler kan stadig købes.

I 1920’erne var der nye instrumentmagere fra hovedlandet i USA der begyndte at massefremstille ukuleler heriblandt Gibson, Harmony, Regal, National, Dobro and Martin. Martin producerede deres første ukuleler i 1916 baseret på Nunes design og de er stadig nogle af de mest efterspurgte brugte ukuleler.

I 40erne og 50erne spillede George Formby og Arthur Godfrey ukulele og holdt europæernes  opmærksomme på det lille instrument vedlige. Andre store musikere som Roy Smeck and Eddie Karnae holdt traditionen i hævd. Se et eksempel på George Formbys meget engelske og meget festlige stil her:


I dag ser det ud til at ukulelen har fået en renæssance både i USA og Europa.

Fornylig var den en BBC udsendelse: ”Stillehavets tropiske eventyr” i Danmarks fjernsyn, som optakt hørtes en meget smuk melodi, som ikke var kendt og som nogle spurgte om hvad var, og der blev pænt svaret fra Danmarks Radio at det var forspillet til en ”Over the Rainbow” af Israel Kamakawiwo'ole, hvad de ikke fortalte, er at samme Israel Kamakawiwo'ole er en af dagens helt store ukulelemusikere. Andre der absolut skal nævnes er: Jake Shimabukuro, Ohta-san og Carl Ray VillaVerde. Hør sangen her


Det er ikke mærkeligt at der er mange ukulele musikere og klubber i USA, men også i Europa har instrumentet slået an de senere år. Det er ikke mærkeligt for det er et instrument der er ret let at lære, let at bære og som lyder på en måde der får alle til at smile af glæde.

2 kommentarer:

  1. Kanon tekst.. Må jeg låne info fra din blog? Hvis jeg oplyser kilde ?

    SvarSlet
  2. Ja, det er OK. Jeg er glad for at du kan lide den :-)

    SvarSlet